Parterapi – kommunikation i parforholdet

Vend tilbage til den gode kommunikation i parforholdet via parterapien


Parterapi får jer til at gå samme vej

Parterapi kan være løsningen, når det i havde engang, er væk

Jeg hører ofte, når jeg har par i parterapi her i annexet, at de mangler et sprog og nogle redskaber til at kommunikere bedre.

Det er forståeligt, for når vi søger parterapi, har der ofte været en lang forudgående proces, måske med konflikter, dramaer, utroskab, eller slet ingen kommunikation, blot en følelses af, at det vi havde engang er væk. Vi står ofte med en følelse af ensomhed og når den bliver for stor, er vi heldigvis ansvarlige nok til at indse, at vi har brug for parterapi. Parterapi for at få kommunikationen og kærligheden til at blomstre igen.

Parterapi i omgivelser, der giver ro til den gode samtale

I annexet i skoven tilbyder jeg jer muligheden for nænsomt og trygt at mødes til gode samtaler og parterapi. Roen og omgivelserne er ofte en stor del af en positiv oplevelse, og dermed med til at skabe den gode samtale. Annexet ligger ikke i Odense by, men 5 min. fra byskiltet til Odense og 20 min. I bil, fra Odense centrum, i skoven lige inden Morud, når du kommer fra Odense.

En positiv start hjælper den gode kommunikation på vej

Vi starter med at sætte ord på noget af det, krisen i jeres parforhold har fået til at forsvinde. De glade minder og oplevelser i allerede har sammen. Det kan være fødsler, rejser, familiebegivenheder som i har nydt at opleve sammen. Det kan være svært, men jeg hjælper jer med at kommunikere ud fra et mere positivt sted, og i lyset af det kan vi begynde at se på alt det som i har svært ved at kommunikere omkring. For at finde frem til den gode kommunikation i parforholdet, bruger jeg ofte kommunikationsøvelser, der har vist sig at virke godt, når par har udfordringer i deres forhold. En del øvelser er med Imago terapi, som vil hjælpe jer igennem parterapien og sørge for at i også har nogle konkrete redskaber, når det bliver svært mellem jer. Ofte er det netop det parterapien hjælper jer med i de første samtaler, at kunne tale om det svære, på en ny og anderledes måde. 

Hvorfor kan I ikke kommunikere positivt længere?

Nogle par der kommer her i parterapi, synes måske, at det altid har været et problem at kommunikere på en positiv måde, uden at skændes når samtalen drejer sig om helt bestemte emner. Det være emner som økonomi, problemer i sammenbragte familier om opdragelse, værdisæt som er meget forskellige, sviger familier og andre konflikter i familien hvis børnene eksempelvis har det svært. Der kan være mange svære problemstillinger, hvor det kan være svært at kommunikere af den simple grund, at det er sårbart og der er dybe følelser involveret. Det er de sårbare følelser jeg hjælper jer med at kunne italesætte overfor hinanden i et trygt rum.

I tiden efter parterapien vil i bedre forstå, hvorfor det både er svært og sårbart at kunne tale sammen, når følelserne overvælder os og stjæler muligheden for at lytte til, hvad den anden egentlig forsøger at kommunikere til os.

Når vi føler, at vi ikke bliver hørt, set eller forstået

Det handler om alle de følelser, som bliver involveret og aktiveret i os, når vi har en oplevelse af, at den anden enten ikke lytter til os, ser os eller forstår os. Måske en adfærd som trigger en følelse i os, af at vi bliver efterladt på peronen, mens den anden buldrer afsted med lyntoget. Det skaber sorg at føle sig forladt eller ensom i vores parforhold. Når vi føler, at vi ikke bliver hørt set eller forstået, trigger det vores alarmberedskab og vi går rigtig ofte i forsvar. Det er nu vores forsvar, der kommunikerer og ikke vores reelle hensigt og ønske om at kunne kommunikere fornuftigt, om det der egentlig var problemet. Vores forsvarsmekanismer ser ofte ud som vredesudbrud, afvisning, nedskydning af problemer, bebrejdelser, agressivt tonefald, skingert tonefald, lukket kropssprog og truende kropsprog. Reaktioner, hvor vi går fra situationen, eller hvor vi bliver i situationen, men er helt nedlukkede og ude af stand til at lytte til, hvad den anden egentlig udtrykker. 

Parterapi i Annexet

Når respekten i et parforhold forsvinder

I parforhold, hvor samtaler løber af sporet, pga. af dårlig kommunikation, ser jeg ofte, at det også er her respekten for hinanden forsvinder. Man formår ikke at se, høre eller forstå den anden. Man er så at sige et sted, hvor følelserne har kapret os i større eller mindre grad.


 

Bedre kommunikation kan redde jeres parforhold

Jeg hjælper jer gennem parterapien ved at komme ind bag den umiddelbare kommunikation og reaktion. Ind til det, der i virkeligheden foregår under reaktionerne, men som der ikke bliver sat ord på og dermed ikke kommunikeret. Vi forurener så at sige kommunikationen i vores parforhold med følelser, som ofte ligger helt ubevidst. Følelser, som bliver trigget, når det bliver svært, og som skaber den adfærd din partner reagerer med sit forsvar på. Ja, det er lidt komplekst, men når de par jeg har i parterapi fanger det, bliver de i stand til at kommunikere fra et mere åbent og sårbart sted. Herfra begynder de at kunne praktisere positiv kommunikation og bruge det til at hele deres parforhold, ved at de hurtigere løser de konflikter der opstår som en naturlig del af det, at være to forskellige gode mennesker… der har mødt hinanden i kærlighed.

Parterapi i Annexet i skoven

Har i brug for at komme videre i jeres parforhold?

Mit navn er Sanne Saerens og jeg er uddannet psykoterapeut hos Systemisk Institut for familieterapi. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og er uddannet fra et reflektor godkendt institut. Efterfølgende er jeg uddannet i emotionsfokuseret parterapi hos psykolog Lone Algott Jeppesen.

Jeg tilbyder parterapi i mit Annex, et fredfyldte sted i Langesø Skoven, ca 12 km fra Odense.

At inddrage naturen giver ro og hjælper med at klare tankerne. Den viser os at årstiderne er et symbol på, at livet hele tiden forandre sig. At når noget visner, vokser noget andet op.