Parterapi - Det gælder om at genskabe det ”trygge bånd” i parforholdet

Betydningen af tilknytningsteori i parforholdet

Vores tidlige tilknytningsmønstre

Måske har du hørt om tilknytning i forhold til børn og forældre?
Hvis ikke, vil jeg forsøge at forenkle det. Vores tidlige tilknytningsmønstre har en afgørende betydning for, hvordan vi agerer i livet og især i vores parforhold. Det bånd der findes mellem forældre og børn, er det bånd, som også aktiveres mellem voksne i romantiske kærlighedsforhold.

Tidligt i livet har vi mennesker et medfødt behov for at have en tryg, tilgængelig, omsorgsfuld, støttende tilknytning til en nær relation. Som oftest en mor eller en far. Det er på mange måder grundlaget for, hvordan vi senere vil udforske verden ud fra en tryg fornemmelse af os selv, og en fornemmelse af, at vi er værd at elske.

Tidlig tilknytning og parforhold

Tilknytningsteorien kan give os forskellige hypoteser om og forklaringer på både vores tilknytningsmønster og vores relations stil – altså den måde vi som voksne, indgår i et parforhold og særligt, hvordan vi håndterer de konflikter, der løbende vil opstå. 

Et menneskes tilknytningsmønster siger en masse om, hvad vi søger i et parforhold. Særligt hvilken strategi vi bruger for at få det, vi ønsker. Vi gør typisk brug af den strategi, som vi har lært tidligt i livet. I situationer, hvor der opstår angst, usikkerhed og utryghed i parforholdet, vil den trygge part åbent give udtryk for sine følelser og forvente, at situationen kan løses, og at der er hjælp at hente. Den utrygge afvisende vil nedvurdere sine behov for omsorg, trække sig tilbage og undgå nærhed. Den utrygge ængstelige vil insistere, klynge, være hjælpeløs og overdrive sine behov. 

Disse tilknytningsmønstre bliver til vaner og automatik. De er svære selv at fange og få øje på og kræver ofte at vi får hjælp igennem terapi. Med en professionel terapeut får vi muligheden for nænsomt at udforske, afdække og udfolde begivenheder fra vores tidlige kontakt med omsorgspersoner. Det er vigtigt at være i et trygt og omsorgsfuldt rum, da det kan vække stærke følelser at se på vores tilknytningshistorie. 

Vores roller i parforholdet

Hvem er jeg så i mit parforhold? Når vores parforhold kommer i krise og der opstår problemer, aktiveres vores frygt i forskellige grader. Alt afhængig af vores tilknytningsmønster, vil vi reagere på det, der truer vores følelse af tryghed, enten på en undgående måde eller en opsøgende måde. 

Den opsøgende vil typisk kalde på sin partner, og skrue op for den emotionelle musik i form af bebrejdelser, kritik, vrede og gråd, for til sidst at trække sig. 

Den undgående vil typisk forsvinde, trække sig, være utilgængelig, forsvinde i tankespind, gøremål eller interesser og først reagere emotionelt når han/hun bliver trængt op i en krog. 

Du kan prøve at tænke på jeres sidste skænderi og spole tilbage til hvad der egentlig startede/triggede mønstret? Hvilken adfærd og reaktion havde du på din partner?

Er du typisk den der trækker dig eller den der opsøger for at få kontakt?