Gå til indhold

Parterapi og Familieterapi

Jeg tilbyder både coachende og terapeutiske samtaler både individuelt, for par, søskende og familier

Parterapi

Når vi oplever at vores parforhold kommer i krise kan der være mange grunde, vi kan opleve sygdom, tab, stress, utroskab i vore liv som også får stor indflydelse på de mennesker vi er tættest på. Det kan skabe afstand og at vi mister den intimitet og nærvær som gør at vi har en god balance i parforholdet. Familielivet og vores børn bliver også en del af når mor og far ikke kan få parforholdet til at fungere. Derfor er det ofte sådan, at selvom et par er i terapi så arbejder vi også med familiesystemet og den inflydelse det har på vores børn når vi er i krise. 

Par intensiv :

I kan vælge par intensiv som er en hel dag hvor i arbejder med hvad det er der spænder ben for det i ønsker og drømmer om i jeres parforhold. 

Forløb for Par på minimum 5 gange :

Der findes ingen "quick fix" når det handler om at arbejde med det problematiske i jeres parforhold, mange forveksler det med og tror at det er gjort med at lære at kommunikere bedre, det er også vigtigt, men det løser ikke de bagvedliggende årsager til det der skaber problemer og krise i jeres parforhold. Derfor anvender jeg metoder som sikrer at vi kommer i dybden og at i kan skabe varig forandring.

 

Familieterapi/behandling :

Der kan være mange grunde til at familielivet kommer i krise, vi kan opleve sygdom, stress, og tab som kan presse familielivet og balancen for alle medlemmerne. Vi har forskellige oplevelser og opfattelser af situationer og det der sker. Det er vigtigt at vi er åbne og lyttende i forhold til de forskellige opfattelser, og nysgerrige på at høre alles versioner for at forstå hvad der kan være i spil for den enkelte for at hele samspillet og genskabe balancen. 

 

Metoder :

Jeg tilpasser samtalerne i forhold til dit/jeres behov for hjælp og hvad der er brug for støtte til; Jeg arbejder grundlæggende ud fra systemisk og narrativ terapi, EFT og IMAGO; Jeg bruger ellers de redskaber som også er i min værkstøjskasse : kommunikationstræning, empatisk og medfølende dialog, mindfulness meditation som kan støtte i forskellige sammenhæng.

Sanne er uddannet psykoterapeut MPF og arbejder til daglig med familiebehandling og terapi i forskellige familier.

Sted : Samtalerne foregår som udgangspunkt fra mit Annex i skoven. Der er dog også mulighed for samtaler via Facetime & Skype.

Parterapi: 
1 session 90 min: 1600,- 

Forløb af 5 sessioner: 5500,- 

Parintensiv 6 sessioner (En hel dag) 6500,- 

Familieterapi:
60 min: 1200,- 

90 min: 1600,- 

Forløb af 5 sessioner: 5500,- 

Jeg har nedsatte priser for studerende, arbejdssøgende og sygemeldte.

Kvinde i terapi udtaler:

Hvordan synes du det været at tale med Sanne om det svære i dit liv? 

"Jeg har helt fra starten følt mig tryg ved Sanne, hvilket har gjort at jeg turde åbne op og fortælle om de svære ting i mit liv.

Alle følelser har været velkommen. Jeg er blevet accepteret som den jeg er uden nogle form for diagnose.

Jeg er blevet forstået med de udfordringer jeg har."

Hvad har det gjort dig i stand til?

"Det har gjort mig i stand til at melde mig rask. Jeg lytter til mine egne behov frem for andres. Jeg har taget en uddannelse. Det har givet et håb for fremtiden. 

Sanne har gjort mig i stand til at turde drømme. Jeg er begyndt at bryde med mine gamle mønstre, hvad er tvivlen og hvad er det for nogle størrelser. Jeg hviler mere i mig selv. Jeg tager et skridt af gangen. Stien man er på vej ad skal trædes lidt til før man er sikker i. jeg tør stå ved hvem jeg er selvom jeg ikke er ligesom alle andre. Det har gjort at jeg kan se gaven i de udfordringer jeg har stået overfor og kommer til at stå overfor. Jeg er stoppet op og fundet ud af at jeg kan andet end kun bruge den uddannelse jeg har taget. Jeg tør sige ja til udfordringer."

Hvad har det bidraget med i dit liv at have sessioner hos Sanne?

"Jeg er gået fra at stoppe når jeg har mødt en udfordring til at jeg nu prøver at tackle udfordringer. Jeg ser frygten i øjnene og handler på ting jeg er bange for. Det ar også bidraget til at jeg tør se hvem jeg er på både godt og ondt. Jeg passer bedre på mig selv. Jeg tør sige fra og til. 

Det har bidraget til at jeg tør spørge om hjælp. Jeg tør fejle og lære af fejlene.

Jeg tør i højere grad drømme om at komme ud og se verden sammen med min kæreste. Jeg tør godt falde udenfor systemet og tro på at jeg nok skal finde min vej selvom at den ikke nødvendigvis er lige igennem uddannelsessystemet. Jeg tør generelt mange flere ting. Frygten har mindre fat i mig i dag og jeg lader ikke mit liv styre i lige så høj grad af frygten. Jeg ser mere positivt på tingene. Jeg tror på at forandringer sker igennem hele livet og derfor vil jeg gerne holde fast i mine samtaler med Sanne så jeg står så stærkt som muligt."

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere. Så kontakt mig her.

Cookies

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her

Back to top