Tal ordenligt! - Med empati

Hvad vil det egentlig sige at tale ordentligt, og findes der en konkret beskrivelse og definition herpå ?

Lad os udfolde begrebet “det at tale ordentligt “.

I min verden og på min rejse som underviser i kommunikation og samarbejde i praksis og i arbejdet med personlige samtaler i terapi og coaching, er den uundværlige ingrediens i at kommunikere ordentligt uden tvivl empati. Dernæst en vilje til at at kigge indad og opnå selvindsigt i udviklingen af egen kommunikation krydret med en god portion nysgerrighed på sig selv og andre mennesker.

Det, at tale med et andet menneske med fokus på, at sætte sig i den andens sted og med oprigtig nysgerrighed forsøge at begribe sin egen kommunikation men også den andens kommunikation, er afgørende for hvor ordentligt vi kommunikerer.

Vi dømmer som regel andre mennesker på deres adfærd og ikke på det der måske er deres hensigt at gøre eller sige. Vi glemmer at spørge os selv og den anden, hvad er det mon egentlig personen forsøger at sige? I en situation hvor kommunikationen går skævt, er der ofte følelser i spil. Det er de følelser vi er nødt til at kende både i os selv og se hos den anden samt lære at iagttage med rummelighed og det er den svære handling !

Hermed 5 rettesnore :

Hvordan forholder vi os og hvad skal der til for at kommunikere ordentligt:

1: PRAKTISER EMPATI i DIALOGEN.

Empati kommer af det græske ord EM( ind ) PATHEIA (følelse), det er en medfødt evne vi har i os, evnen til at indleve os i hvordan det mon er at være i den andens situation, og sko, prøve at forstå hvordan det er at være den anden? Det vigtige kan for nogen være ikke, at blive i den andens sko, altså indleve sig så meget i den anden, at den andens følelse overtages; det er  sjældent er særligt hjælpsomt i relation til og i kommunikationen med andre mennesker fordi man fratager andre deres egen oplevelse. Så empatien er en balance kunst og en aktiv udøvelse af at ville forsøge at indleve sig i den anden og samtidig blive hos sig selv.

2: UDØV OPRIGTIG NYSGERRIGHED 

Når vi forholder os nysgerrigt til os selv og vores relationer kommer vi forbi vores egne vurderinger af os selv og den anden; Det kræver et åbent sind at være nysgerrig, det er svært at være lukket og nysgerrig på samme tid ! Det er en proces hvor vi iagttager egne følelser og egen adfærd. Vi kunne også kalde det en måde at forholde os nærværende til os selv og hinanden, vi sanser hvad der sker i vores følelser, tanker og krop, er nysgerrige på det og lader det være som er, en ting der kræver træning !  START med nysgerrigt at stille spørgsmål for at begribe, det den anden forsøger at sige ?

3: SPROGET HAR MAGT 

HOLD DIG TIL JEG- tale dvs. at kommunikere fra din egen “bedste” banehalvdel og undgå at vurdere den du taler med. Ved at bruge “jeg”; jeg oplever, jeg ser, jeg hører, jeg føler, jeg tænker. skaber du nærvær i samtalen og gør din relation fri til at tale frit og opfordrer og indgyder tillid. Undgå at tale i uvedkommende generelle sætninger ” Nu må vi lige prøve at se hvad man kommer frem til på afdelingsmødet ”

4: TRÆN LYTNING med dit “tredie øre”

Det tredie ører er dit “Empati øre ” Det er her din indsigtsfuldhed kan komme på prøve og din kontrol blive testet! At lytte aktivt kræver en lytning bagved sprog, tonefald og kropssprog herunder følelser. Du anvender her dit ” tredie øre”. Dvs. lytter også med din krop, dit hjerte og fornemmelse/intuition, sanser og instinkt. Det kan lyde en smule mystisk og svært, dog er det noget vi gør allerede men nok mere ubevidst. Det er dog muligt at træne din opmærksomhed på at lytte med det “tredie øre”, altså at lytte ind bagved ordene og være bevidst om at gøre det.

5: SELVINDSIGT ER KONGE! 

Vi kan ikke se os selv udefra og ofte har vi brug for feedback for at vide noget om hvordan vi rent faktisk virker i dialogen med andre. Den hårde Feedback får vi hvis folk ikke lytter eller bliver fjerne i blikket fordi vi måske taler for meget, hvis vi altså er så vakse og opdager det selv ( selvindsigt) Den gode feedback får vi fra mennesker der er gode til at give feedback på en måde, så vi kan høre og spise det de siger og blive motiverede til at lave forandringer og blive bedre i kommunikationen med andre. Den nænsomme feedback får, vi hos folk som vi oplever vi kan have tillid til. Vi har alle blindspots, det er de sider af os selv som vi ikke altid helt vil være ved at vi har , men som andre godt kan se hos os, de fleste er så venlige ikke at gøre os opmærksomme på dem, men det er netop de sider som nogen gange er befriende at få lært at kende og acceptere. Jeg bliver i min træning og undervisning ofte spurgt om hvordan vi opnår selvindsigt, jeg vil forsøge at inspirere til den proces i næste afsnit og give et konkret eksempel.

Eks: Du er leder og en af dine gode medarbejdere har haft svært ved at levere en ordentlig kommunikation overfor en kunde, han har direkte kaldt ham et fjols og haft en rå retorik i en forhandling, ikke en adfærd du på nogen måde vil bifalde.

Vi kalder din medarbejder Max ! Du har besluttet at konfrontere Max med episoden. Du er målrettet og fast besluttet på at det er nu det skal gøres.

Max møder ind, og du hører hans altid glade stemme ude ved kaffeautomaten.

Du kan fra dit kontor skimte ham i korridoren. Han ser træt ud og lidt sjusket ud i tøjet, du mærker en irritation, du mærker, at dit hjerte banker og en vrede vokse, det bliver ikke bedre da han snakker løs uden ansats til at starte dagen på jobbet eller komme ind på dit kontor hvor sekretæren har bedt ham starte dagen.

Du mærker hvordan du er provokeret, og du når at tænke, at det er noget sjusk og for sløset i forhold de værdier og standarder virksomheden forsøger at levere.

Lederen her i eksemplet, viser både tegn på ophobet irritation som måske kan skabe støj i forhold til den nærtstående dialog.

Pga. Følelser, tanker og kropsfornemmelser vil det være nemt for lederen at reagere ubevidst udfra en ophobet irritation. Medarbejderen vil måske reagere ubevidst med forsvar. En potentiel konflikt kan nemt udløses her.

Bevidst kommunikation opnår du ved at iagttage gerne lidt udefra, alt det der foregår på din egen ”bedste” banehalvdel forhold dig nysgerrigt til dig selv uden vurdering eksempelvis kan du spørge dig selv og iblandet lidt humor, ”interessant nu bliver jeg irriteret, provokeret og vred, faktisk kan jeg mærke, at den har været der et stykke tid den irritation; Nu tænker jeg han ser sjusket ud” Du forsøger at rumme dig selv og Max medarbejder uden vurdering, uden at ville have ret, give skyld eller spille offer.

Du styrer dit indre forbi reaktionen og trækker vejret for at handle med empati.

Herefter forholder du dig oprigtigt nysgerrigt og empatisk til Max. Hvad mon i grunden var hans intention overfor den omtalte kunde, hvorfor var hans retorik så rå og hvad var det der gjorde han fik kaldt ham et fjols.

Så slipper du din vurdering af situationen, visker tavlen ren, således du ikke har støj med ind i samtalen med Max medarbejder og har et godt udgangspunkt samt en klar intention om at kommunikere ordentligt og m nysgerrigt overfor ham. Hvad mon forklaringen er, og hvad er hans egen fortælling til historien om kunden han kaldte et fjols? Stil spørgsmål med oprigtig nysgerrighed, konkret kunne spørgsmålet til Max lyde :

Max ” jeg er nysgerrig og interesseret i at vende situationen med kunden igår og høre hvad din oplevelse af situationen var ? ”

Her starter du med et åbent generelt spørgsmål og sætter rammen for hvad dialogen skal handle om, således fortæller du med dine ord at du er interesseret og nysgerrig på situationen.

Hvilket som oftest vil virke afvæbnende, og skabe tryghed som indgang til resten af en tryg dialog hvor Max får lov at give sin version af historien og svarer måske :

” Ja jeg ved det godt jeg gik over stregen jeg er nød til at ringe og give ham en undskyldning, jeg ved godt at det var helt uden for nummer, undskyld ! ”

Du svarer ” Jeg er glad for at du godt kan se det selv, og ja en undskyldning vil være på sin plads, så jeg vil give dig tid til at ringe ham op, og så vil jeg gerne tale med dig bagefter, jeg vil gerne vide hvorfor dialogen udviklede sig på den måde, og selvfølgelig sikrer mig at det har du da helt styr på en anden gang ?

Hovedingredienserne i at kommunikere ordentligt er i min verden: evnen til at agere i tale, i tanke, og i krop, være nærværende og udøve empati i enhver kommunikation, og med din vilje at træne og evne at justere egen følelser og reaktioner.

Jeg ønsker dig hermed held og lykke med at tale ordentligt med empati, og oprigtig nysgerrighed ! Vær modig nok til at reflektere over egen kommunikation og dermed opnå en høj selvindsigt.

” At man , når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der ”   Søren Kierkegaard

 

 

Sanne Saerens konsulent og underviser i professionel kommunikation & samarbejde i praksis, kommende psykoterapeut, afholder bla. kurser i samtaleteknik i forskellige former for dialoger den gode & svære, hvordan går vores dialog igennem konflikthåndtering ?, kollega og ledelses feedback, hvordan giver vi den mest brugbare feedback ? Sanne har kunder i både private og offentlige virksomheder.

Previous
Previous

Tag styring med din telefonsamtale

Next
Next

Kommunikation og terapi i skovens dybe stille ro